whizbang! logo gennemsigtig (350 × 100px)
Disse 4 metoder giver dig nye idéer til blogindlæg

Disse 4 metoder giver dig nye idéer til blogindlæg

At finde på nye idéer til blogindlæg kontant er en svær ting at udføre. Det kender du 100% sikkert, siden du sidder og læser det her. Sådan er det for alle. Selv for mig, der har skrevet over 200 blogindlæg, og selv for andre, der har skrevet langt flere eksemplarer end mig.

Men hvad ville du sige til det, hvis jeg sagde, at du indenfor én og samme arbejdsdag kan finde på flere dusin idéer til blogindlæg? Måske 100? Jeg tager ikke gas på dig, selvom det kan være svært at tro på. Især hvis du er en, der rigtigt sidder fast og har slet ikke kunnet finde på nyt i lang tid.

For der findes nemlig metoder til at finde nye idéer til blogindlæg. Rigtig mange metoder. Og i dette blogindlæg om at finde nye idéer til blogindlæg, får du 4 af disse.

Brug metoderne til at finde nye idéer og få skrevet dem derefter. Når du løber tør for dem, vender du tilbage til metoderne og finder på nye igen.

Lad os dog først lige læse om et meget vigtigt punkt.  

Relateret: Sådan skriver du dit første blogindlæg | 2022

Altid skab værdi for dine læsere med dine blogindlæg

Altid, og jeg siger det igen, altid skab værdi for dine læsere, når du skriver blogindlæg. Lad venligst være med at skrive om, hvor fantastisk dit produkt eller ydelser er. I hvert fald ikke hele tiden. Det er ikke altid det, som læserne har lyst til at læse.

De har dog lyst til at læse noget, der hjælper dem. Noget, der skaber værdi for dem. Du sidder og læser i disse tekster, fordi det skaber noget værdi for dig. Du havde en problemstilling, hvilket er at du ikke kan finde på nye idéer til blogindlæg. Den problemstilling løser jeg for dig og dermed skaber det værdi for dig.

Hvis du skal have en succesfuld blog, skal du netop gøre det. Hvis du ikke skaber værdig med dit indhold i bloggen, vil læserne synes, at det ikke er deres tid værd. Du kan sagtens få mange læsere uden at skabe megen værdi, men disse læsere vil til gengæld ikke blive til kunder.

Betyder det så at du skal give al din viden væk? Alle dine hemmeligheder? Det er helt op til dig selv. Hvis du kan slippe af med at lade være med at give alt væk og stadig give noget i værdi overfor dine læsere, skal du gøre det. Du behøver ikke altid at give alt væk. Men jo mere værdi du yder overfor dine læsere, desto flere loyale læsere får du.   

Mange giver alt væk og får stadig mange kunder ud af det, mens andre giver mindre i værdi og stadigvæk få flere kunder af det. Det vigtigste er, at du giver læserne noget værdi i dine blogindlæg.

De 4 metoder, der giver dig nye idéer til blogindlæg

Lad os komme til sagen og kigge på vores 4 metoder til at finde nye idéer til blogindlæg. Brug dem, når du skal planlægge din blog eller mangler nye idéer og sidder fast. Nogle kræver lidt øvelse, mens andre er nemmere. Men du bliver bedre og hurtigere, når du bruger dem konstant.

Er du klar? Her kommer de.

1. Konkurrenters blogge

Du har helt sikkert konkurrenter, der har blogge. Nogle af dem har sikkert mere indhold end andres.

Dine konkurrenters blogge er rene diamantminer for dig. De har allerede knoklet løs for at finde ud af, hvad der kan og skal skrives. Og din opgave er, når du kigger på disse blogge, at finde ud af, hvad der virker og hvad der ikke virker, mens du samtidigt også finder ud af, hvad du kan og skal skrive om.

Undersøgelsen af, hvad de har gjort godt og hvad der ikke virker ordentligt, kan du bruge til at gøre det hele bedre, end de har gjort. Du kommer trods alt at konkurrere mod dem over de læsere og potentielle kunder, der finder disse blogindlæg.

Observer også, hvad de har misset at dække af værdifuld information. Har de skrevet for lidt, skriver du mere, end de har gjort. Yd mere værdi, end de har gjort, så kan du være sikker på, at du vinder i længden.

Dine konkurrenters blogge er ren inspiration til nye idéer til blogindlæg. Husk dog, at du ikke skal kopiere dem direkte. Det skal du aldrig gøre, da søgemaskiner som Google kommer til at straffe dig. Brug dem kun som inspiration til nye idéer til blogindlæg.

2. Udenlandske blogge

Udenlandske blogge fra virksomheder, der arbejder i samme område som dig, er måske endnu en større guldmine, end dine konkurrenters blogge. Der findes mange flere blogge i udlandet, end der er i Danmark. Du kommer aldrig til at nå at læse alle de blogindlæg, de har skrevet i udlandet. Og dermed er der masser af plads til inspiration til nye idéer til blogindlæg.

Fremgangsmetoden til udenlandske blogge er stort set det samme som dine konkurrenters. Find inspiration til nye idéer, men kig også på, hvad de har gjort godt og skidt. Forbedr begge punkter. Og igen, lad venligst være med at kopiere direkte.

Vær også opmærksom på, hvad for noget indhold, der mangler i de danske blogge. Disse manglende brikker, så at sige, kan være stor værdi for din blog.

3. Søgeordsresearch

For hver gang, du skal til at skrive et nyt blogindlæg, burde du undersøge, om det er det værd at bruge tid på. Det kan du gøre gennem søgeordsresearch. Og til det formål, findes der mange værktøjer.

Kig bare på få af dem her:

De fleste værktøjer på listen er gratis.

Det værktøj, jeg personligt bruger mest, er Ahref’s Keyword Generator. Med Keyword Generator kan du finde mange ting omkring det søgeord, du vil undersøge. Du kan finde relaterede søgeord og -fraser, de spørgsmål, der stilles omkring søgeordet, hvor mange gange de alle sammen bliver søgt hver måned og ikke mindst, hvor svært eller nemt det er at satse på de enkelte søgeord.

Answer The Public er lidt anderledes og har mere fokus på de spørgsmål, relaterede forholdsord og sammenligninger, der bliver stillet til det søgeord, man undersøger. Det kan hjælpe dig med at svare på, hvad dine potentielle læsere stiller omkring et specifikt spørgsmål.

Google selv har også et søgeordsværktøj, du kan bruge til at finde nye idéer til blogindlæg. Det hedder Google Keyword Planner og er en del af Google Ads. Det kan vise dig omtrent, hvor mange gange et søgeord og dens relaterede søgeord og -fraser bliver søgt hver måned. Udover det kan du se ændringer for de sidste tre måneder og hvor høj konkurrencen er.

Søgning på Google selv er et fantastisk værktøj, når man skal søge inspiration til nye idéer til blogindlæg. Kig især efter ”Folk spørger også om” og ”Relaterede søgninger” nederst på siden.

Andre værktøjer kan være Ubersuggest, der også viser dine konkurrenters blogindlæg, danske Morningscore, der er et komplet SEO-platform og Semrush’ Keyword Research, der er direkte konkurrent til førnævnte Ahref.

4. Fagrelevante bøger

En stor, stor ressource, som ofte bliver oversæt, når det handler om at finde nye idéer til blogindlæg, er vores store arsenal af bøger, der findes i verden.

Der er skrevet over 130 millioner bøger i hele verden. Chancen for at der findes et hav af bøger i din virksomheds branche er stor. Og du behøver ikke engang at læse dem alle sammen. Bare det ved at kigge på indholdsfortegnelserne kan give dig masser af idéer til blogindlæg, som du aldrig havde tænkt på før.

De er der bare for at blive fundet. Du behøver ikke engang købe eller leje dem. Hvis du bare skal kigge på deres indholdsfortegnelser, kan du ofte gøre det helt gratis online i webshops, der sælger dem.

Brug metoderne kontinuerligt

De 4 metoder til at finde nye idéer til blogindlæg kan skaffe dig masser af indhold ad gangen. Når du er ved at løbe tør for idéer til nyt indhold, kan du vende tilbage til metoderne.

Det er sket så mange gange, at en lovende blog ikke bliver til noget, fordi skribenten mangler idéer. Det skal helst ikke ske for dig. Metoderne giver dig et samlet værktøj for at du aldrig kommer til at have nyt indhold i din blog.

En virksomheds blog’s formål er at skaffe læsere, der gerne skal blive til betalende kunder. Og en blog klarer sig bedst på søgemaskinerne, især Google, når der ofte kommer nyt indhold i form af blogindlæg. Og derfor skal du altid have nye idéer til blogindlæg i baglommen. Det giver disse metoder dig.

Så begynd allerede nu. Sæt i værk og brug metoderne, find nyt indhold og begynd at skrive. Held og lykke med det!

Har du brug for professionel hjælp til at finde nye idéer til blogindlæg?

whizbang! logo (700 × 200px)

Det kan vi fra Whizbang! hjælpe dig med! Om det så er at finde nye idéer, planlægge din blogs indhold og/eller skrive det hele for dig, kan vi klare jobbet!

Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte os og få et uforpligtende tilbud i dag. Vi glæder os til at høre fra dig og hjælpe dig med din virksomheds blogeventyr!

Whizbang! Hjemmesider og SEO
whizbang scroll to top