Er det svært at komme i gang med det første blogindlæg? Du er kommet det rigtige sted. For jeg har i sinde at hjælpe dig med at komme over de første skridt, så du kan publicere dit første blogindlæg.
Siden du har valgt at lave en blog, har du valgt det rette valg med hensyn til markedsføring og nærmere bestemt SEO (søgeordsoptimering. Dine blogindlæg og din blog som helhed kommer til at hjælpe meget på din hjemmesides placeringer på søgemaskiner. Og du har en virksomhed eller ej, er organisk trafik gennem søgemaskiner, især Google, en meget vigtig del af en hjemmesides eksponering og antal af læsere.
Og det er ikke mange, der kan se en pointet eller potentialet i at have en blog. Siden du er her og læser dette blogindlæg, gætter jeg på, at du er det modsatte. Og det er fantastisk gjort af dig! Mange gode rod til dig herfra!
Din hjemmeside og din virksomhed kan få mange gavn af en hjemmeside. Ikke kun antal læsere. Det er også blandt andet et godt sted at vise din ekspertise i dit område. Og ikke nok med det, kan en blog kan hjælpe dig med at positionere dig som selve eksperten. Eller sagt på en anden måde, en thought leader.
En position som thought leader giver dig en stilling som personen, som alle andre henvender sig til, når de skal vide om noget i dit område. Og lige præcis det kan give dig de kunder, som du og din virksomhed har brug for at kunne trives.
Lad os komme i gang, så du kan skrive dit første blogindlæg!
Relateret: En begynders komplette blogguide
Vælg, hvad du skal skrive om generelt i din blog
Allerførst, før du kommer i gang med at skrive, skal du have fastlagt en retning for din blog generelt. Det er en nem sag, som du kan få fastlagt på ingen tid.
Hovedemnet af din blog
Hovedemnet af din blog er åbenlyst nemt at finde. Stil dig selv blot et spørgsmål:
Hvad sælger min virksomhed?
Sælger den papirer, er det papirer, du skal skrive om. Hvis din virksomhed sælger sodavand, så er det åbenlyst det, du skal skrive om. Er det computere, er det netop det, din blog skal handle om.
Så denne del er nemt nok, ligesom det næste punkt er.
Delemnerne af din blog
Nu skal du være lidt mere specifik over, hvad din blog skal omhandle. Igen skal vi kigge på, hvad din virksomhed sælger.
Papirer kan have mange forskellige delområder. Bæredygtige papirer, printerpapirer, notesblokke, post-it-notes, brevpapir, kartonpapirer, osv., alle sammen i forskellige størrelser selvfølgelig.
Siden de ting, du sælger, kan have mange forskellige delområder, kan din blog selvfølgelig have mange delemner. Naturligvis kan du også skrive om dit hovedemne på forskellige måder.
Derudover kan du også skrive om de relaterede hoved- og delemner. For eksempel kan du skrive om, hvad papiret, du sælger, alternativt kan bruges til. Måske kreative måder som origami eller anderledes måder at lave papirfly på.
Har du mange delemner i din blog, skal du have valgt det delemne, som du synes er vigtigst i første omgang. Det vil hjælpe dig til at vælge, hvad du skal skrive om i dit første blogindlæg og de kommende mange andre.
Hav din virksomheds målgruppe i centrum
Din virksomheds målgruppe, dem, der skal købe dine produkter eller ydelser, er dem, du skal have fokus på i din blog. Din blogs vigtigste opgave er at skaffe din virksomhed de rette læsere. De rette læsere er dem, der skal købe af dig i sidste ende. En blog er nyttesløst, hvis det ikke skaffer dig betalende kunder.
Sigt hellere efter de få, men rigtige læsere, end at gå efter mange af de forkerte. Men sats også gerne på de mange rigtige læsere, så din blog kan blive så givende for din virksomhed for dig.
Den allerbedste måde, du gør det på, er at holde dig til dit område. Det nytter ikke at skrive om origami, hvis din virksomhed skal sælge computere. Ligesom det omvendte gælder.
Udover det skal du gøre dit bedste for at dine blogindlæg og din blog generelt tilbyder noget værdi til dine læsere. De skal hjælpe dine læsere med nogle af deres problemstillinger.
For eksempel er formålet med dette blogindlæg at skaffe de rigtige kunder til WhizBang!. Vi tilbyder udarbejdelse af blogindlæg og derfor skriver vi netop om det. Og at du netop sidder og læser dette, betyder, at du er en potentiel kunde for os.
Og siden du sidder og læser dette, betyder også at det giver dig noget værdi. Du ville skrive dit første blogindlæg og netop sidder du og læser et blogindlæg om at skrive en af slagsen.
Jeg kunne have skrevet om at lave en artikel til udgivelse på en avis, men det ville være det helt forkerte område at fokusere på, da vi ikke sælger ydelser, der omfatter artikeludarbejdelser til aviser. Men det ville være bare at skrive bare for at få nogle læsere.
Skaf hellere de rigtige læsere, så du ikke spilder din tid og eventuelt penge.
Vælg, hvad dit første blogindlæg skal handle om
Nu du har styr på dine emner til din blog, bliver det meget lettere for dig at vælge lige præcis, hvad dit første blogindlæg skal handle om.
Det har du måske allerede i tankerne. Eller så har du en fjern idé, men ikke noget specifikt. Eller så er du også helt tom for idéer.
Men uanset hvad, er det tid til at du skal vælge, hvad specifikt du vil skrive om.
Pillar pages og cluster content – Planlæg din blog omhyggeligt
Du kan skrive om, hvad du kommer i tanke om når du vil, eller så kan du planlægge din blog omhyggeligt og opnå bedre resultater.
Du kan selvfølgelig opnå gode resultater ved at lave en ustruktureret blog. Og det kommer også til at gavne din hjemmeside som en helhed. Men de bedste søgemaskineresultater opnår du med en struktureret blog.
Det kan du skabe med såkaldte pillar pages og cluster content. Forvirrende og teknisk? Ja, men det er rimeligt simpelt og kan forklares på en simpel måde. ´
En pillar page (eller pillar content) er hovedblogindlægget. Det vil sige selve blogindlægget, som du vil have til at have bedst position på søgeordsresultaterne på for eksempel Google. Det er epicentret for hele dit delemne. Det blogindlæg, der samler hele delemnet, sagt på en anden måde.
Cluster content er alle de underblogindlæg, der hører til pillar pagen. Cluster content skal understøtte pillar pagen og uddybe de ting, der bliver nævnt i pillar pagen. Men ikke altid nødvendigvis, da du kan have cluster content, der blot har relation til pillar pagen.
Du kan også endda have cluster content, der er pillar pages i sig selv med deres egen tilhørende cluster content.
Eksempel på pillar page og cluster content:
Et tydeligt og håndgribeligt eksempel for dig lige nu er dette blogindlæg.
Det blogindlæg, du er i gang med at læse nu, er pillar pagen for søgeordet blogindlæg. Hvis du kigger på hele blogindlægget igennem, er der ”Relateret”-artikler, som du kan klikke på. Disse er nogle af det cluster content, der er skrevet for at understøtte dette blogindlæg. Pillar pagen linker til cluster content-artiklerne og omvendt.
Pillar page-strategien hjælper dig med at strukturere din blog og i den grad også hjælper dig med at finde de blogindlæg, du skal skrive fremover. Hvilket også er vores næste punkt i dagsordenen.
Pillar pages og cluster content-strategien hjælper Google med at finde ud af, hvilke blogindlæg der er vigtige i din hjemmeside. Ved at have cluster content, der alle linker til pillar pagen, viser du netop Google, at den pillar page er en vigtig én af slagsen.
Det får Google til at tænke, at det måske kunne være en god idé at putte det indhold højere op på resultaterne til det søgeord, det indhold er tænkt til. Og når folk begynder at læse det, har det mulighed for at når højere op, alt afhængigt af, hvor mange der læser det og hvor lang tid de bruger på at læse det. Samt mange andre kriterier, som vi du kan læse mere om længere nede.
Kan du ikke finde specifikke idéer til dit første blogindlæg?
Der er metoder til, hvordan du kan finde idéer til dit første blogindlæg. Og i den grad også til de kommende mange andre.
Konkurrenters blogge
Hvis du ikke har et fuldstændigt unikt produkt eller ydelse, så har du en eller mange flere konkurrenter. Der er god chance for, at nogle af dem har blogge. Disse kan du kigge på for inspiration.
Find ud af, hvad de har skrevet om. Hvordan de har gjort det og hvad de har gjort godt og hvad de har gjort knap så godt. Din udfordring er, at du skal finde en metode, hvorpå du skriver et bedre blogindlæg end disse.
Lad venligst være med at kopiere noget som helst. Google straffer plagiater hårdt.
Udenlandske blogge
Hvis du er i det mindste nogenlunde god til engelsk (eller andre store sprog for den sags skyld), kan du finde mange guldminer i udenlandske blogge. Find relevante hjemmesider med blogge, der har direkte relation til, hvad du sælger i din virksomhed.
Igen, find ud af, hvad de har skrevet om, hvordan de har gjort det og hvad har gjort godt og skidt. Skriv så i det mindste lige så gode eller endnu bedre blogindlæg. Brug dem som direkte inspiration til, hvad du skal skrive. Og igen, lad være med at kopiere teksterne direkte.
Søgeordsværktøjer
Søgeordsværktøjer fra SEO-platforme er fantastiske redskaber til at søge inspiration til, hvad man skal skrive om. Ikke kun det, men du kan også finde ud af om det er det værd, at skrive et blogindlæg, da nogle værktøjer kan vise dig, hvor mange der søger på det specifikke søgeord, du tjekker.
Her er nogle gratis værktøjer, du kan prøve:
- Ahref’s Keyword Generator
- AnswerThePublic by Ubersuggest
- Semrush’s Keyword Magic Tool
- Wordtracker
- Google’s Keyword Planner
De første 4 på listen er virksomheder, hvis værktøjer du kan bruge begrænset til et vist punkt. Her vil jeg klart anbefale Ahref’s Keyword Generator, der trods begrænsning viser meget mere, end de andre.
Google har også sin egen Keyword Planner, som du sagtens kan nå virkelig langt med. Også selve Google kan du bruge til at finde inspiration til dit første blogindlæg og de kommende mange eksemplarer. Kig især efter ”Folk spørger også om” og ”Relaterede søgninger”, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal skrive om.
Relevante bøger
Der findes over 100 millioner bogudgivelser i verden. Chancerne er, at der findes mange bøger i dit fokusområde. Disse bøger er guldgruber for dig, der skal lede efter inspiration.
Find de relevante bøger i dit område og udforsk. Du kan finde masser af idéer der.
Relateret: Disse 4 metoder giver dig nye idéer til blogindlæg
Kom i gang med at skrive dit første blogindlæg
Når du har fået styr på, hvad dit første blogindlæg skal handle om, er det tid til at skrive det.
Siden det er dit første, er du måske usikker om, hvordan du skal skrive det. Jeg kan selvfølgelig ikke give dig lige præcis de ord, du skal skrive, men jeg kan hjælpe dig med at strukturere den.
Det allervigtigste er, at du begynder at skrive. Du kan have en god idé om, hvad du skal skrive, men hvis du ikke begynder at skrive dit første blogindlæg, er idéen og alle dine planer nyttesløse. Så gør dit bedste for at begynde at skrive.
De første sætninger eller endda de mange første blogindlæg, du skriver behøver slet ikke at være perfekte. Andre kan kun se dem, når du har publiceret dem. Og de er nødvendigvis ikke færdige, selv når du allerede har publiceret dem. Du kan altid redigere i dem løbende.
Du bliver selvfølgelig meget bedre, jo mere du øver dig. Så skriv. Skriv ofte. Det her er bare begyndelsen.
Processen af at skrive et blogindlæg
De fleste skribenter har forskellige processer, når de skriver et blogindlæg.
Lige nu har du allerede været i gang med en stor del af processen: Selve planlægningen af dit blogindlæg. Du valgte et hovedemne, derefter et delemne og ikke mindst valgte du, hvad du skulle skrive om specifikt.
Planlægningen kan selvfølgelig også gøres på flere måder. I dit tilfælde handler det om at du finder din egen proces. Hvert menneske er forskelligt, og hvad der virker for andre, betyder ikke, at det samme virker for dig. Find en proces, som du bedst kan lide.
Selve processen af at skrive selve blogindlægget, er også unikt. Som tidligere nævnt, er det vigtigt, at du blot kommer i gang i første omgang. Men derefter skal du vedligeholde det og skrive endnu flere blogindlæg. Så det er vigtigt at du finder det proces, der passer bedst til dig selv.
Mange begynder fra top til bund; indledningen først og derefter næste punkt og næste punkt igen. Andre kan lide at skrive de sektioner, som de bedst har styr på her og nu og tilføjer resten senere, når de har styr på dem.
Mange skriver også deres tekster indenfor et par timer uden at stoppe, når de først er kommet i gang. Andre holder mange pauser og have processer, der tager dage, hvis ikke uger. Det er individuelt, hvor lang tid det kan tage at blive færdig med et blogindlæg. Men selvfølgelig bliver du også hurtigere til at skrive, jo mere erfaren du bliver.
Prøv dig frem til den proces, der er perfekt til dig selv. Du skal nyde at skrive. Du skal have passionen med. Derfor skal du skrive på den måde og i den proces, du nyder mest muligt.
Et struktureret blogindlæg
Som du kan have struktur på din blog som en helhed, kan du med stor fordel også skrive dine blogindlæg med en simpel struktur. Strukturen hjælper dig med at skrive dit indhold, men hjælper også i den grad grundene til at du skriver overhovedet: Dine læsere og dermed dine potentielle kunder.
Vi internetbrugere er meget utålmodige. Bøger, for eksempel, har også struktur i deres indhold. Men det er ikke begrænset, hvor mange ord man kan skrive i et kapitel og slippe godt af sted med det. Det kan man ikke bare gøre, når man skriver blogindlæg.
Bøger er til for tålmodige personer, blogindlæg er til for utålmodige. Og derfor burde du skrive dit indhold på en endnu mere struktureret måde, end hvis du var i gang med at skrive en bog.
Den struktur, som næsten alle følger på internettet, minder meget om en avisartikels struktur.
Vi har titlen som det første, så indledningen og derefter kommer hovedindholdet, der fortæller læseren, hvad hun eller han klikkede sig ind for at få indsigt i.
Hovedindholdet kan deles i forskellige sektioner, der består af en eller flere overskrifter, overskrifternes tilhørende tekster og underoverskrifter og tilhørende tekster.
Den struktur kommer til at hjælpe på at holde dit blogindlæg overskueligt for dine læsere. Men vil også i den grad hjælpe dig med at have styr på søgemaskinernes krav til dit indhold. Det er næste punkt på dagsordenen.
SEO af blogindlæg
En af de største grunde, hvis ikke den største, til at virksomheder laver blogs er, at de vil gerne have at deres hjemmeside skal have organisk (gratis) trafik (læsere) fra søgemaskiner. Især Google, der er den mest brugte søgemaskine i hele verden, inkl. her i Danmark.
Den allervigtigste årsag til, at du skal gøre dine blogindlæg nemme at læse er selvfølgelig dine læsere. Og dine læsere er også meget vigtige for Google. Derfor leder søgemaskinen altid efter de bedst mulige resultater, som brugeren mest sandsynligt kommer til at have gavn af.
For at din blog kan få så mange af de rette læsere som muligt, skal du derfor opfylde en masse krav, som Google har som krav til fordel for brugerne.
Her er nogle af de mest vigtige punkter, som du skal opfylde i dit blogindlæg, for at du kan få de bedste resultater på Google:
- Generelle SEO-krav til din hjemmeside
- Hjemmesidens loadhastighed
- Mobiltelefonvenlighed
- Fokus på et søgeord eller Søgeordsfrase
- Antallet af de gange dit fokussøgeord bruges i blogindlægget
- Ingen overbrug eller underbrug
- Synonymer tæller også
- Brug af søgeordet i titlen og overskrifter
- Loadhastighed
- Antallet af ord
- Set over hele blogindlægget
- I sektioner
- Det tekniske – Antallet af ord
- URL-slug
- SEO-titel
- Meta beskrivelse
- Brug af billeder og videoer
- Brug dem flittigt
- Links
- Interne
- Eksterne
- Antallet af blogindlæg i din blog
- Jo flere, desto bedre0
Relateret: Sådan udfører du SEO af blogindlæg
Publicer dit blogindlæg
Nu du er færdig med at skrive dig første blogindlæg og udført dit SEO-arbejde, er du klar til at dele den med hele verden. Nu er den klar til at gøre gavn for både dine læsere og dig selv.
Så stort tillykke med dit første! Må den blive det første af rigtig mange!
Glem ikke markedsføringsdelen
Du kan selvfølgelig vente på, at dit blogindlæg eventuelt kommer højt op på de relaterede søgeresultater på Google, så dine potentielle læsere kan læse det. Ellers kan du markedsføre det med det samme for at få øjeblikkelige resultater.
Overordnet set har du to muligheder: Gratis eller betalt markedsføring.
Gratis markedsføring
Hvis du vil gøre brug af gratis markedsføring, har du mange muligheder.
En af de mere generelle er sociale medier. Facebook, Instagram, TikTok, SnapChat, YouTube, osv., er rigtige gode platforme, hvor du kan skaffe mange læsere uden at skulle betale for at de klikker sig ind på din hjemmeside. For at kunne gøre det, skal du selvfølgelig have virksomhedskonti på de relevante sociale medie-platforme.
Et lille trick, som kan skaffe dig mange læsere igennem sociale medier, især Facebook, er at du deler dit opslag på forskellige relevante grupper. Den metode sikrer dit opslag direkte markedsføring overfor folk, der faktisk kan være din målgruppe. Hvilket betyder, at der vil være stor sandsynlighed for at de har stor interesse i at læse det indhold, du har skrevet.
En anden metode er at gøre brug af dit netværk. Del dit blogindlæg med dine venner, familie og bekendte. Bed dem om at dele dine opslag på sociale medier. Jo flere du får til at dele dine opslag, desto flere potentielle læsere kan du nå ud til.
Et andet godt trick, der faktisk kan kickstarte dit blogindlæg på Google, er Pinterest. Til modsætning for andre sociale medier, har opslag på Pinterest god chance for at nå højt op på Googles søgeresultater. 100% gratis for dig. Ulempen er selvfølgelig, at brugerne skal igennem Pinterest først, før de klikker sig videre på din hjemmeside. Men hvis det er noget, de virkelig har brug for at læse, skal de lade sig selv gå igennem Pinterest.
Betalt markedsføring
Hvis du har råd til det, kan du bruge betalte annoncer på forskellige platforme.
Du kan få dit blogindlæg toppen af Google på ingen tid. Du skal blot betale dig til det i Google Ads. Det kan skaffe dig læserne, du vil have, indtil dit indhold er på toppen af Googles søgeresultater og du ikke har brug for annoncerne længere.
Hvis vi kigger på sociale medier igen, kan du annoncere dine opslag, så de når ud til endnu flere. Og fordelen ved sociale medier er, at du kan bestemme, hvilket demografi får lov til at se din annonce. Det vil sige, at du kan gå direkte efter personer, der højst sandsynligt har interesse i at læse dit blogindlæg.
En anden dyrere løsning kan være at leje plads for andre personers eller virksomheders nyhedsbreve. Hvis du bruger de rette personer eller virksomheder, reklamerer du for dit indhold direkte til din målgruppe. Den målgruppe, der i sidste ende kan blive dine kunder.
Din opgave fortsætter fremover
Ligesom mange andre ting, skal en blog vedligeholdes. Det betyder, at du skal vedligeholde dit første blogindlæg og alle de kommende andre.
Efter noget tid bliver dit indhold ikke relevant mere og skal opdateres for at dine tekster forbliver relevante. Der kan ske meget kort efter du har skrevet dine tekster så de bliver forældet. Og det ved Google godt. Indhold, der ikke er blevet opdateret indenfor en tidsperiode, kan sagtens blive sat længere nede i søgeresultaterne af Google.
Så det kan betale sig at opdatere dit blogindlæg en gang i mellem, hvis du vil have langvarige resultater. Gerne én gang om året.
Du behøver ikke ændre hele teksterne og starte forfra. Du skal blot finde de områder, der har brug for at blive opdateret, gerne ændre i nogle tekster, så de bliver mere læservenlige, måske skifte ud i nogle billeder eller tilføje nogle eller ændre hele indholdet samlet set, så det opfylder SEO-kravene endnu bedre.
Dit blogindlæg bliver ikke nødvendigvis nr. 1 i første omgang på det søgeordsresultat, du sigter efter, men opdateringen kan hjælpe det med at blive nr. 1 på sigt.